Sct. Olai sognegård
Sct. Olai Sognegård har adresse på Skagensvej 210 i Højene.
Det er Sct. Olai menighedsråds ønske at sognegården skal danne rammen om et aktivt sogneliv henvendt til alle aldersgrupper.
Her er nogle af aktiviteterne
- Præsten har kontor i sognegården og træffes efter aftale
- Konfirmandundervisning
- Babysalmesang og mini-konfirmander
- Spirekor og juniorkor
- Tirsdagscafé kl. 10 med samvær, foredrag og sang (se kalenderen)
- Gud og spaghetti (familiegudstjeneste med spisning - oftest tirsdag kl. 17)
- Olaikoret (voksenkor hver torsdag fra 19-21)
- Dagplejerne i Højene mødes i sognegården hver fredag
- Strikkeklubben (flittige damer strikker hver anden mandag til fordel for Røde Kors)
Sognegården er tegnet af det lokale arkitektfirma Bjerg Arkitektur v. arkitekt Jørgen Ussing. Den blev indviet i august 2021.
De mest brugte rum i sognegården er indrettet fleksibelt. Salen bruges eksempelvis som kirkerum, foredragssal og til kor- og babysalmesang. Fra salen ud til foyeren er der en stor foldedør.
Foyeren er husets centrale mødested, et cafeområde som indbyder til en kop kaffe og en snak.
Der er et lyst lokale til undervisning af konfirmander og et multirum på 1. sal.
Sognegården har også kontorer, et mødelokale, et anretterkøkken. gode depotfaciliteter og en bygning med læ til cykler og redskabsrum.
Rundvisning i sognegården
Musikerkontoret