Sang&Klang Drengekor
Drengekoret er for drenge med gode stemmer og musikalske ører, som har lyst til at udforske deres potentiale med stemmen som instrument og være med i et stærkt fællesskab.
I drengekoret lægger vi stor vægt på musikglæde, fællesskab og gode oplevelser. Vi sætter baren højt og lover, at du rykker dig musikalsk. Derfor forventer vi også, at du vil gøre dit bedste.
Hurtige skift, nærvær, krop og hjernegymnastik er del fast del af Sang&Klang Drengekor. OG MEGET VIGTIGT: en god pause med plads til løb, bold, snacks og nye venskaber … der er nemlig fut i drengekroppe!
Præcis derfor skal drenge synge, for deres instrumenter er helt specielle, og mange af verdens bedste kor er drengekor.
Drengene knytter stærke venskaber på grund af fælles oplevelser og et stærkt interessefællesskab. Udover den musikalske uddannelse er det vores erfaring, at drengene bliver bedre til at samarbejde og yde det bedste de kan, når de skal performe, også i andre sammenhænge.
Drengekoret optager drenge fra 3.-8. klasse.
Korets dirigent er Katrine Bach Skovmand, som er dybt specialiseret i sang og især kor. Hun er vokset op med sin fars 50-mands drenge- og mandskor og kender drengekorverdenen indefra med gode kontakter til landets andre drengekor.
Katrine er uddannet sanger og korleder. Hun dirigerer også Sang&Klang Spirekor, Sang&Klang Juniorkor og Nordjysk Pigekors Juniorkor og er kunstnerisk leder af Sangkraft Hjørring.
Koret er gratis at synge i - men kor er en ultradisciplineret holdsport, så det er vigtigt at man kommer hver eneste gang og især, når vi skal optræde!
Koret øver i Sct. Olai Sognegård, Skagensvej 210 hver onsdag kl. 17-18.
Kontakt Katrine på 40408689 , kirkekultur@sctolaikirke.dk eller læs mere på hjoerringbykirker.dk