Om Hjørring Kirkegård
Hjørring Kirkegård er en bykirkegård beliggende i hjertet af Vendsyssel.
Kirkegården er anlagt i 1821 og indviet 12. august 1821 til begravelse for Sct. Catharinæ Kirke. Kirkegården har igennem årene været igennem en meget stor udvikling, i form af mange udvidelser af arealer. Der er også bygget hele to kapeller på kirkegården, hvor det ene i dag fungerer som et kolumbarium også kaldt urnehal. Kirkegården består af to kirkegårde nemlig Østre og Vestre kirkegård. Kirkegården dækker i dag over 13 tdr. land bestående af ca. 10.000 kistepladser og ca. 6000 urnepladser.
Kirkegården er mest kendt for sit kuperede terræn kaldet Urnelunden (Trutbakken) der blev påbegyndt i 1959. Også her er der lavet mange udvidelser igennem årene, siden de første terrasser blev anlagt. I dag er der over 1100 traditionelle urnegravsteder fordelt på 11 terrasser.