Gravsteder på Hjørring Kirkegård

Kirkegårdens størrelse gør, at der er flere forskellige typer gravsteder og dermed forskellige muligheder for at anlægge dem. Herunder er nogle af dem beskrevet. For nærmere information kontaktes kirkegårdskontoret.

Det traditionelle gravsted – med hæk omkring

Disse gravsteder, med plads til én, to eller flere kister, er stadig den mest udbredte gravstedsform og tegner den gamle kirkegårdskultur. Der kan også nedsættes urner på gravstedet.
Med store eller små gravsten og med lave hække giver disse gravsteder mulighed for den personlige indretning efter eget valg. På gravstedet kan der sætte en eller flere gravsten efter eget valg.
Beplantning bør være planter der ikke bliver for store, så de ikke breder sig ud over de omkringliggende gravsteder.
Der skal betales for obligatorisk vedligehold af hæk og kanter.
Der kan indhentes tilbud på pleje og vedligeholdelse af gravstedet, samt ydelser som f.eks. plantning af årstidens blomster og granpyntning.

Kistegrav i plæne - med mindeplade

Der findes forskellige små plæner spredt på kirkegården.
Der er plads til en eller to kister i hvert gravsted.
På gravstedet kan der lægges en mindeplade. Den skal være matsleben (Brændt) granit str. 40 x 40 cm med huggede bogstaver.
Der må max sættes 2 ting ved mindepladen, det kan være buketter eller dekorationer.
Dog undtaget perioden 1. november- 1 januar, hvor der må lægges mospuder og kranse.
Ønskes der mulighed for at sætte en buket, kan der tilkøbes en galvaniseret vase til nedgravning. Derudover må der ikke foretages udsmykning eller beplantning af gravstedet.
Buketter sat i ”kræmmerhus” vil blive fjernet når der klippes græs.
Der betales for obligatorisk vedligeholdelse af gravstedet.

Kistegravsted i plæne – med gravsten

Der findes forskellige små plæner spredt på kirkegården.
Der er plads til en eller to kister i hvert gravsted.
På gravstedet kan der sættes en gravsten, efter eget ønske.
Der må max sættes 2 ting ved mindepladen, det kan være buketter eller dekorationer.
Dog undtaget perioden 1. november- 1 januar, hvor der må lægges mospuder og kranse.
Ønskes der mulighed for at sætte en buket, kan der tilkøbes en galvaniseret vase til nedgravning. Derudover må der ikke foretages udsmykning eller beplantning af gravstedet.
Buketter sat i ”kræmmerhus” vil blive fjernet når der klippes græs.
Der betales for obligatorisk vedligeholdelse af gravstedet.

Flere steder på kirkegården er der afdelinger med små og mellemstore urnegravsteder, der har forskellige præg og udseende. Lige fra traditionelle urnegravsteder men lave hække, til steder med et mere vildt og naturligt præg, i lyng og stauder. Eksempler på urnegravsteder er beskrevet herunder.

Urnelunden… er noget ganske specielt.

Her ligger der over 1100 gravsteder fordelt på 11 terrasser ned ad en skråning. Mellem hvert enkelt gravsted er der en lav hæk eller kant af sten til at markere det ene fra det andet.

Gravstenen må ikke være større end 52 x 37 cm. Jorden må dækkes af ral, eller bark. Beplantningen bør være ”miniplanter”, så de ikke breder sig ud over de omkringliggende gravsteder.

Der skal betales for obligatorisk vedligehold af hæk og kanter.

Der kan indhentes tilbud på pleje og vedligeholdelse af gravstedet, samt ydelser som f.eks. plantning af årstidens blomster og granpyntning.

Urnegravsted i plæne - med mindeplade

I forbindelse med urnelunden, samt andre steder på kirkegården, er der plæner med urnegravsteder.
Der er plads til to urner i hvert enkelt gravsted.

På gravstedet kan der lægges en mindeplade. Den skal være matsleben (Brændt) granit
str. 40 x 40 cm med huggede bogstaver.

Der må max sættes 2 ting ved mindepladen, det kan være buketter eller dekorationer.
Dog undtaget perioden 1. november- 1 januar, hvor der må lægges mospuder og kranse.
Ønskes der mulighed for at sætte en buket, kan der tilkøbes en galvaniseret vase til nedgravning. Derudover må der ikke foretages udsmykning eller beplantning af gravstedet.
Buketter sat i ”kræmmerhus” vil blive fjernet, når der klippes græs.
Der betales for obligatorisk vedligeholdelse af gravstedet.

Urnegravsted i plæne - med gravsten

I forbindelse med urnelunden, samt andre steder på kirkegården, er der plæner med urnegravsteder.

Der er plads til to urner i hvert enkelt gravsted.

På gravstedet kan sættes en gravsten, max. 52 x 37 cm. Den skal være matsleben (Brændt) granit, med huggede bogstaver.

Der må max stilles to ting ved siden af gravstenen, det kan være buketter eller dekorationer Ønskes der mulighed for at sætte en buket, kan der tilkøbes en galvaniseret vase til nedgravning. Derudover må der ikke foretages udsmykning eller beplantning af gravstedet. Der må ikke lægges noget på græsset. Dog undtaget perioden 1. november- 1 januar, hvor der må lægges mospuder og kranse. Såfremt der stilles flere ting ved gravstenen, vil de blive fjernet.

Der betales for obligatorisk vedligeholdelse af gravstedet.

Urnegravsted i hede- og staudebede

Her markeres hvert gravsted med en lille gravsten, som skal være natursten eller matsleben (brændt) granit. Størrelse max. 30 x 40 cm. Stenen må ikke være poleret eller på anden måde forarbejdet. Bogstaver skal være indhugget.
Der er plads til to urner i hvert gravsted. Urnen nedsættes umiddelbart op af gravsten.
Der må stilles 1 buket eller 1 dekoration ved gravstenen. Derudover må der ikke foretages udsmykning eller beplantning i jordbunden, da det kan ødelægge eksisterende beplantning. Såfremt der stilles flere ting ved gravstenen, vil de blive fjernet.
Der betales for obligatorisk vedligeholdelse af gravstedet i fredningsperioden.

Fællesgrav

Dette er den anonyme form for urneanbringelse, hvor der ikke er markering af de enkelte grave. Fællesgraven er en plæne, der ligger ved urnelunden. Blomster og kranse må anbringes på anlagt blomsterplads, som er markeret med en skulptur.

Kolumbarium / Urnehal

Det gamle kapel er indrettet til urnehal, også kaldt et kolumbarium, hvor urnen kan anbringes i en niche i væggen. Urnen kan også stå her en kortere periode f.eks. indtil det rette gravsted er valgt, eller til en ægtefælle dør, og der kan foretages samlet urnenedsættelse.

Der må ikke tændes levende lys i nicherne, men der er mulighed for anden belysning.