23/05/2025 0 Kommentarer
VF-koncert: Nordiske og franske sommertoner for obo og orgel
VF-koncert: Nordiske og franske sommertoner for obo og orgel

Jenny Sjöberg er svensk, og uddannet oboist fra den Kungliga musikhögskolan i Stockholm og i solistklassen fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Hun har sideløbende hermed taget undervisning i Berlin, Köln, Hamborg og München.
Jenny begyndte i 2001 sin karriere i ”Swedish navy band” i Karlskrona. Men både kærligheden og musikken bragte hende til Danmark, og i august 2013 blev det til en obostilling i Aalborg Symfoniorkester, hvor hun nu spiller på 12. år. I de seneste år har Jenny Sjöberg taget engelskhornet til sig. Det får man at høre i aftenens koncert.
Thomas Abildgaard er uddannet klassisk pianist fra Det jyske Musikkonservatorium med sideløbende studier hos professor Conrad Hansen i Hamburg. Efterfølgende har han arbejdet som organist i flere kirker parallelt med orgelstudiet på Det jyske Musikkonservatorium, som afsluttedes i 2008, hvorefter han blev ansat som organist og kantor v. Sct. Catharinæ Kirke. Her består arbejdet af koncerter og opretholdelse af de spillemæssige færdigheder på Vendsyssels største orgel og et koncertflygel i Hjørring Sognegård.
Program: Værker af César Franck: Koral nr. 1 i E-dur, Jan Kotsier: Partita op. 41 nr. 1 for engelskhorn og orgel, Carl Nielsen: et udvalg af 29 Små Præludier Op. 51 for Orgel eller Harmonium og Fantasistykke for obo og klaver, Opus 2, Jean Sibelius: Svanen fra Tuonela 2. satsen.
Billetter eller Festivalkort købes her:
www.vendsysselfestival.dk
Resterende billetter kan købes i døren før koncerten.
Arrangør: Sct. Catharinæ Menighedsråd
Kommentarer