26/10/2026 0 Kommentarer
Samtalegruppe - Vil du være klogere på dig selv og livet?
Samtalegruppe - Vil du være klogere på dig selv og livet?

Vil du være klogere på dig selv og livet?
- Sct. Catharinæ Kirke inviterer til samtalegrupper om livet lige nu?
Alle er velkomne uanset alder
Vi lever i en tid præget af usikkerhed, som påvirker os på forskellig vis.
Tiden kan også forstærke egne oplevelser, usikkerhed, utryghed, sorg, glæder og hverdagens udfordringer. Det kan derfor være befriende at mødes ansigt til ansigt med andre og udveksle erfaringer, spørgsmål og svar. At have tid til at fordybe sig. At opnå større indsigt i eget liv.
Vi tager udgangspunkt i det som er vigtigt for jer, som berører jer hver især, som er vigtigt, at tale om, også for andre i gruppen. Sammen vælger vi et emne.
Vi ser gerne alle aldre har lyst til at deltage.
Første gang har vi valgt et emne, som er:
Utryghed / tryghed?
Tro, Kærlighed, Mening, Angst, Natur, Frihed, Død, Ensomhed, Skam m.fl. afhængighed af deltagernes ønsker.
Alle kommer til orde, men vi taler ikke i munden på hinanden. Og vi kommenterer ikke hinandens oplevelser, men er nysgerrig.
Der kan deltage 8-12 i en samtalegruppe
Første gruppesamtale er tirsdag den 1. december kl. 17.00 - 19.00.
Tilmeldingsfrist er den 19. november og sker ved henvendelse til Niels Christian eller provstisekretær på telefon 98 92 11 90 eller mail: ncsl@km.dk
Med venlig hilsen
Niels Christian Scheel Lassen
Provst i Hjørring Søndre Provsti
Sognepræst i Sct. Catharinæ sogn
Flemming Riishøj
Cand.jur. & Master i Læreprocesser
Mange årig leder / facilitator af samtalegrupper
Kommentarer