13/02/2025 0 Kommentarer
Indsættelse af Louise Sundorf Christensen
Indsættelse af Louise Sundorf Christensen
# Tilbageblik

Indsættelse af Louise Sundorf Christensen
Sikke en dejlig dag!
Søndag d. 9. februar blev en helt særlig dag i Hjørring, for her skulle vores nye ungdomspræst, Louise Sundorf Christensen, indsættes i Sct. Hans Kirke.
Efter klokkeringningen kl. 10.30 spillede trompetist Lars Ole Schmidt det festlige præludium "The Arrival of the Queen", hvorunder processionen af præster indtrådte.
Provst Niels Christian Scheel Lassen holdt en tale og læste biskoppens kollats op, og med et håndtryk blev vores nye ungdomspræst indsat i Sct. Hans og Sct. Olai pastorat.
Louise prædikede for første gang for menigheden i Sct. Hans Kirke og takkede for modtagelsen her. Herefter sang kirkernes pigekor "Jordens salt" og efter altergang og fællessalmer gik præsterne igen ud i procession under Trumpet Voluntary. Den festlige begivenhed fortsatte i Sct. Olai Sognegård, hvor alle kunne nyde frokost, taler og fællessang.
Hjertelig velkommen til Louise! Vi ønsker dig al mulig held og lykke i Hjørring!




Kommentarer