Sogneudflugt for Sct. Catharinæ og Sct. Hans sogn

Sogneudflugt for Sct. Catharinæ og Sct. Hans sogn

Sogneudflugt for Sct. Catharinæ og Sct. Hans sogn

# Tilbageblik

Sogneudflugt for Sct. Catharinæ og Sct. Hans sogn

Med en fyldt bus kørte 51 glade sognebørn, mandag d. 21. august kl. 9.00, fra Hjørring mod Gammel Estrup slot og Herregård for at få en dejlig dag sammen. Og det blev det også. En dag med megen snak, med mange indtryk om livet blandt adelen og om hvordan de levede fra år 1320 og frem til vor tid.

De medbragte rundstykker og kaffe fik vi på en fin rasteplads syd for Ålborg, så vi var klar til at tage fat på de flotte smørrebrød, der blev serveret i kælderen på Gammel Estrup. Derefter var der rundvisninger, der meget levende fortalte om slægten og om den store rigdom der var knyttet til den. Men også om hvordan det hurtigt kunne gå galt, når der var problemer med at styre tingene. Der var også mulighed for at besøge landbrugsmuseet, se på de gamle maskiner og høre om hvordan det var på landet og på Herregårdene i gamle dage.

Eftermiddagskaffen fik vi også i kælderen med hjemmebagt kage fra slottets køkken. Og her gik snakken også lystigt, indtil det var tid at vende hjem igen. Og bussen var et godt samlingssted for at synge nogle af vore gode sange med hinanden. Og selv chaufføren var imponeret over sangen, der var til et 12 tal.

Tak til alle for en dejlig dag med masser af glæde og hygge.


Du vil måske også kunne lide...

0
Feed