26/05/2025 0 Kommentarer
4. maj arrangement i 2025
4. maj arrangement i 2025
# Tilbageblik

4. maj arrangement i 2025
4. maj - 80 år -befrielsen og friheden blev markeret ved en festlig og begivenhedsrig aften i Hjørring.
Traditionen tro begyndte aftenen højtideligt med kransenedlæggelse ved de faldne på Hjørring Kirkegård.
Herefter ringede Sct. Hans Kirkes kirkeklokke til en lille gudstjeneste i Sct. Hans Kirke. Hjemmeværnet lagde ud med at spille Prins Jørgens March. Sognepræst Hanne Nøhr Krüger holdt en kort prædiken og menigheden kunne bl.a. synge med på Altid frejdig, når du går.
Efterfølgende kunne vi følge Hjemmeværnet, som marcherede fra Hjørring Sognegård til Springvandspladsen.
I det meget smukke, men dog lidt kølige vejr, begyndte et stemningsfuldt program med alsang og korsang for frihed og håb i verden.
Sct. Hans Menighedsråd havde meget betænksomt stillet en bod an, hvor de serverede gratis kaffe, man kunne varme sig ved.
Tusind tak for en uforglemmelig og dejlig aften!
Marianne Jacobsen









Kommentarer